Virgental og andre steder i Østrig

Vandreferie og fodbalsam

2011-04-26T17:25:00.000+02:00

Hvis man skal til Østrig på vandreferie, kommer man til at bruge fødderne ikke så lidt, og derfor er det en god ide at sørge for lidt fodpleje i form af smøremidler, f.eks. fodbalsam. Fødderne skal have det godt, de skal holde til meget.

I mange år indkøbtes rigeligt at det i Østrig, men siden er bemærket at Rossmann i Tyskland har flere meget anvendelige produkter. Det kan derfor anbefales at besøge en af butikkerne undervejs og gøre et passende indkøb.

Saltminerne i Hallein

2010-06-05T10:00:00.000+02:00

I 1952 besøgte min far Hallein og var en tur i saltminerne. Han havde billeder med hjem og man kunne se, hvorledes man iført solidt, slidstærkt tøj gled på bagen nedad slisker for at komme længere ind i minen. Det fascinerede mig at se dette.

Det er efterhånden en del år siden jeg selv har været på besøg i minerne og det var en uforlignelig oplevelse at blive iført det samme solide tøj, blive sat overskrævs på et lille tog og kørt langt ind i bjerget. Her blev man ligeledes sat overskrævs på sliskerne og pakket tæt sammen med andre besøgende for - tjuhej - at rutsje nedad.

Kommer du til Salzburg eller omegn, må du ikke snyde dig for en tur i saltminerne i Hallein.

Besøges linket er der også mulighed for information om saltværkerne i Hallstatt og Altaussee.

Artikel om vandring i Virgental, Østtirol

2010-05-02T11:23:00.000+02:00

I Dansk Vandrelaugs blad, friluftsliv maj-juni 2010 er følgende artikel af mig offentliggjort:

Hvad får en fladlandsdansker fra Lolland til år efter år i sommerferien at hægte campingvognen bag bilen, trække den ned gennem Tyskland, op over Alperne og ind til en campingplads i Prägraten i bunden af Virgental i Østtyrol?

Dette gode spørgsmål stillede Eivind Tarp i et par artikler i FDM-bladet Motor i 1994 og 1995.

Jeg tror svaret var at han ikke kunne lade være.

Jeg har det også sådan. Dog ikke hvert år, men foreløbig er det blevet til 5-6 ture.

Han skulle ned til Vorherres pauseværk, den prægtigste natur, og vandre - op og ned ad bjergene, til hytterne og tilbage til en god nats søvn i campingvognen - og så på den igen næste dag. Det skrev han også om i DVL-bladet engang.

Der er smukt mange steder i Østrig, men det er nu blevet sådan, at Virgental skal komme til sidst, hvis en tur er fordelt på flere steder. Der er nemlig uforligneligt smukt. Dalen er ikke særlig bred, den ligger lidt på sned, bjergene kan jeg ikke få nok af at betragte. Og gå i. Det hedder vist at blive bjergtaget - sådan helt bogstaveligt.

Første gang vi var der, mine kone og jeg, var i en hedebølge i sommeren 1995. Vi havde godt med kræfter dengang, og kunne gå daglige ture op til en hytte og tilbage igen. Det var så fascinerende at vi vendte tilbage i sommeren 1996. Da var det alt andet end hedebølge. Det var hundekoldt, snegrænsen flyttede ned til 1500 meter - 300 meter over Virgen. Temperaturen var ofte encifret. Det var lige før det blev nok - men godt vi blev.

Man kan køre ind i bunden af Virgental, til en parkeringsplads tæt på Umballfälle, et imponerende vandfald man kan gå langs med til Clarahütte. Først gang vi gik, pustede vi noget og måtte holde pauser. Lige til vi så en mand komme gående, langsomt og med lange skridt. Vi indså i et glimt hvordan man gør når man går opad. Man kobler skidtlængde, tempo og åndedræt sammen - og så gik det bare fint.

Vi husker næsten altid dette, men åbenbart ikke da vi nogle år senere var på veje fra Prägraten til Berger See. Nedad kom en lokal mand, som sagde: "Atmen nicht vergessen". Glem ikke åndedrættet. Naturligvis - længere skridt, tempoet ned og det går meget lettere. Sygeplejerskegang er ikke lige sagen her.

Når man efter flere timer er kommet deropad får man et helt andet udsyn - man ser hen på og i mindre grad op på bjergene. Og man kan se ned i dalen - nogle steder i fantastiske glimt. Ved hytten kan tankes op (man har naturligvis haft godt med vand med og lidt at spise), idet man kan købe suppe eller andre retter og drikkevarer. Om det skal være ½ liter øl eller æblesaft er en smagssag.

Efter således at have vederkvæget sig er man parat til nedturen. Der skal bremses, og andre muskler skal bruges. Vel nede og hjemme igen har man brug for at slappe lidt af. Før man skal i gang med at lave mad selv eller ud at spise.

Ved Gottschaunalm kan man også købe god mad og drikke. Om det stadig er som det var ved jeg ikke, men tidligere var der ingen fast pris. Man kunne betale hvad man synes det man havde købt var værd. Mon ikke det var en ganske god forretning?

Anes det at man i Virgental kan sove, vandre og spise? Og tage en enkelt tur til Lienz eller et andet sted hen. Der er ikke meget andet at foretage sig. Og man skal naturligvis ikke tage dertil hvis man ikke kan lide at gå. Kan man det, skal man naturligvis gøre det.

Når jeg tænker tilbage på de mange op- og nedture i Virgental, må det konstateres at alle turene er forskellige. Der er noget nyt at se på, formationerne omkring er forskellige, blikket over til dalens modsatte side er det. Nogle gange kan man se en hytte man har været ved derovre - og omvendt. Det er charmerende ud over alle grænser. Man bliver aldrig nogensinde træt af ensformighed. Der er selvfølge ture der står stærkere i erindringen end andre.

Den lange tur op til Lasörlinghütte er fantastisk god. Første gang tog vi genvejen - der stiger meget stejlt et stykke - fra parkeringspladsen i Raun. Her var også en gruppe unge tyskere med alt udstyret ved at gøre sig klar. De gik før os, og det varede ikke længe før de blev indhentet. De manglede ganske træning - og pustede som gale. Jeg tænker ikke de nåede op. Heldigvis havde de geologhamre med så de kunne lade som om det var det vigtigste - hvad det måske også var. Oh at sidde med en kold øl på toppen af en knold efter mange timer undervejs - og især efter at have brugt mange kræfter på det sidste stejle stykke!

Sidste år var vi der igen. Det kan folk, der er vant til en daglig gåtur godt klare, når man er midt i 60erne. Men vi havde fundet ud af at køre lidt længere frem og parkere. Herved undgik vi det stejle stykke.

Man kan gå til Wetterkreuzhütte eller man kan tage en taxi. Begge dele er prøvet. Det sidste giver mulighed for at gå videre til Supalseehütte - enten ved at gå uden om eller op over Legerle. Går man op over får man lejlighed til at se meget flotte kig ned i dalen (det gør man også, når man går ad panoramastien), og man ser meget tydeligt hvorledes markerne er indhegnede af vegetation. Det kaldes Virgener Feldflur og er vidt berømt. Princippet er dels at lave markafgrænsninger og dels at have brænde til opvarmning tæt på.

På den modsatte side kan man også tage en taxi. Her kører den op til Johannishütte i 2100 meters højde - og har man lyst til at komme højt op kan man drage op til Defreggerhaus i 2962 meters højde. Det er en ret spektakulær tur. Er man til en egentlig tindetur kan man overnatte her og gå med bjergfører til Grossvenediger dagen efter.

Sidste års spektakulære tur var fra parkeringspladsen under Boden Alm, via Niljochhütte til Bonn-Matreierhütte i godt 2700 meters højde. Det er ikke så vanskeligt at gå turen, men det sidste stykke er dog noget krævende. Velankommet til hytten er der en fantastisk udsigt, og bl.a. kan man gå ud til det flag man kan se fra Niedermauern, hvor vi plejer bo - og naturligvis kan man se derned når man står deroppe.

De ture jeg har omtalt er for folk i vores alder oftest på ca. 8 timer med en stigning på mindst 1000 højdemeter og omkring 20000 skridt. Men hvor er det godt - man kan blive helt høj og nærmest afhængig af det.

Er du blevet nysgerrig? Der er flere billeder og mere tekst her på bloggen.

Bodenalm i Virgental

2010-04-17T17:14:00.007+02:00

En af vandreturene i sommeren 2009 skulle være til Eisseehütte. Der har vi - min kone og jeg - endnu ikke været. De to øvrige deltagere i vandringen - min søn og svigerdatter - havde imidlertid været den vej for et par år siden, og var ikke interesserede i en gentagelse. De ville hellere til Sajathütte.

Hvis man ikke vil gå helt nede fra dalen er det muligt at køre til Bobojac og derfra finde en parkeringsplads i retning af Bodenalm. Det tager dog nogen tid at komme til denne alm og man får straks varmen. Det går opad.

Vi gjorde ikke ophold ved almen, men gik videre, og på et tidspunkt skulle man til højre for at komme til Eisseehütte og til venstre mod Sajathütte.

Vi gik til højre. Det varede ikke længe før det blev dårligere vejr, men det skulle normalt ikke være nogen hindring. Det vi ikke havde lyst til at gå over skulle vise sig at være en bro, der så temmelig elendig ud. Valget her var ikke at fortsætte, omend vi mødte en del på vej tilbage, som tilsyneladende ikke havde problemer med at gå over broen.

Det blev dårligere og dårligere vejr da vi gik tilbage og vi fik god gavn af det tøj m.v. vi havde medbragt. På et tidspunkt havde jeg taget alt på - 6 lag inkl. regnslag. Det var alligevel ikke let at holde varmen.

Aftalen med min søn og svigerdatter var at mødes ved Bodenalm. Der var ikke telefonforbindelse og vi havde blot at vente. Ventetiden brugtes til at indtage en kop dejlig varm kaffe og en fortrinlig Apfelstrudel.

Efter en rum tid vendte de tilbage. Det havde ikke været særlig sjovt i det dårlige vejr.

Samme dag var afslutningen af en etape i Østrig Rundt atter henlagt til Prägraten. Det hindrede os i at køre hjemad med det samme. Men det var fint nok at se afslutningen af cykelløbet. Det går ganske betydeligt opad i hele Virgental, og særligt plagsomt er det når man i forvejen har været over dette eller hint bjerg tidligere på dagen.

Wodenalm, Virgental

2010-03-24T07:36:00.002+01:00

I Virgental gik den første egentlige vandretur til Wodenalm. Det er en ganske overkommelig opgave, og derfor god at begynde med. Vi kørte til Zedlach, parkerede bilen på parkeringspladsen og begndte turen, ikke ad vejen, men venstre om så at sige, ad den smalle og i begyndelsen ganske stejle sti. Det giver straks sved på panden.

Efter at være gået gennem skoven et stykke tid, kommer man pludselig til en kørevej og går let og ubesværet på denne det sidste stykke vej til Wodenalm.

Almen er et yndet mål for cyklister. Det er ikke et problem, når de kører op, men kan være det når de kører ned - det går stærkt og det er en god ide at være opmærksom på deres komme.

Efter at have læsket os med lidt drikkeligt gik vi nedad igen og gik gennem Zedlacher Paradies med meget gamle og store lærketræer.

På turen kunne man se over til dalens modsatte side og finde Arnitzalm, Ganitzle og Zunigalm, som var besøgt året før på, hvad der skulle have være en hviletur, men som blev nok så anstrengende fordi vi havde overset højdekurverne på kortet.

På turen til Wodenalm havde vi det fineste sommervejr.

Her ses i øvrigt hvorledes tagrender ser ud nogle steder i Østrig.

Tilbage i Virgental

2010-03-21T09:27:00.004+01:00

Efter at have været i Russbach en lille uge, gik turen en lørdag til Virgental via Mittersill og gennem Felbertauerntunnellen. Det regnede i begyndelsen, men da vi var i nærheden af Zell am See ringede vore rejsefæller og spurgte hvor vi var. De havde gjort ophold lige efter Pass Thurn og nød udsigten.
Omkring middagstid nåede vi til Matrei in Osttirol, og efter at være kørt gennem byen, til venstre over broen efter torvet og til højre ved bageren fandt vi hurtigt deres bil - og lidt efter dem. Hvor herligt atter at ses i Virgental. Efter indlogering og lidt frokost måtte vi en tur langs Iselfloden og nyde synet af den meget smukke dal endnu engang. Vi føler os afgjort hjemme dér, og det er fint.
Hvad er det man kan i dalen?
I al sin fundamentale enkelhed kan man gå op og ned ad nogle bjerge. Dernæst spise og sove - og gøre det forfra. Sådan da.

Det fantastiske ved det er at man mærker kroppen og de anstrengelser man udsætter den for, og at hvert skridt fører højere op. Det er en måde at opleve noget meget grundlæggende menneskeligt på, herunder friheden ved at kunne gøre det og friheden til at kunne nyde synet, stilheden og roen - samt tilfredsheden med atter at have udsat sig for strabadserne - efter at være nået op. Det er sandelig ikke det værste at udsætte sig for!
Der er også en fornemmelse af at slippe for hverdagens jammer og hektivitet og være i en situation, hvor mere oprinde måder at leve på end de hjemlige gør sig gældende. Det forekommer også værd at erfare med mellemrum.

Der følger nogle enkelte indlæg som beretter om årets ture, og det er tanken til sidst at lave en lille video af flere billeder end der vises i de enkelte indlæg. Er du interesseret finder du mere om Virgental i etiketterne.

Alpeblomster

2010-03-13T12:42:00.001+01:00

De tre følgende fotos er taget omkring Edtalm, Russbach. Kan nogen sige om den første blomst er en pragtnellike eller hvad den hedder? Den sidste er en gøgeurt.

Tur til Edtalm

2010-03-13T10:36:00.002+01:00

Første del af sommerferien 2009 i Østrig, dvs. i Russbach am PassGschütt, nærmede sig sin afslutning.
Det havde været noget regnfuldt, trods alt, og har givet lagt en dæmper på vandreudfoldelserne opad. Når man er kommet lidt på afstand af ferien, glemmes at det var lidt halvdårligt vejr, i alle tilfælde er det sådan for os. Måske har andre det på anden vis.
I Russbach er der en svævebane, Russbacher Hornbahn, der kører op til Hornspitz.
På turen op - vi var der da dagens ture begyndte - fulgtes vi med en ældre herre. Han kom fra Salzburg, tog svævebanen og gik derfra til Edtalm, hvor han spillede harmonika.

Han var ikke helt ung, men vel omkring 80 år. Det var ikke nødvendigt for ham at tage det mellem svævebanen og almen kørende bummeltog, han gik bare,

ligesom turisten der mødte nogle køer.

Det samme gjorde vi, og tanken var at gå forbi Edtalm

og nedad den vej, men det viste sig at være så vådt grundet regn at vi valgte at vende om. Efter en pause på almen gik vi modsat og det viste sig at være en lang og ensom tur ned gennem meget skov.
På almen sad en dansk familie i flere generationer. Jeg tror man troede ferien var gået til sol og sommer, sådan så påklædningen ud, men der fornemmedes en vis fornærmethed over at det hele ikke artede sig som forventet. Solen skinnede dog på det tidspunkt. Kendsgerningen er den at man aldrig kan vide hvordan vejret er i Østrig, og slet ikke i bjergene.
Familien var med bummeltoget,

og da det var på tide at bryde op, kunne det høres, at de vist var lidt for sent på den i forhold til køreplanen, men det mentes nok, at det kunne lade sig gøre at få toget til vente på de sidste, idet man havde erfaring for at det havde kunnet lade sig gøre et andet sted.
Det kunne det bare ikke - da vi gik forbi var toget kørt og familien sad og ventede til det kom tilbage. Jeg er ikke sikker på de har haft en god sommerferie i Østrig. Man må yde et bidrag selv.
Næste dag skulle vi videre mod Østtyrol. Nøj, hvor det regnede.

Rundt om Gosausee

2010-02-18T11:21:00.001+01:00

Når ferien tilbringes i Russbach am PassGschütt, er der en del søer man kan se nærmere på. Tidligere er Hallstädter See omtalt. Her skal det handle om Gosausee, eller de to Gosausøer.
Efter at være kørt over passet (i østlig retning), kommer man til en dal til højre. Vejen fører til Gosausee. Dalen er bred og ret charmerende.
Første gang vi gik turen ved søerne, var vejret pænt og der var mange mennesker. Anden gang var med regntøj og ret tidligt om formiddagen. Først da vi kom tilbage så det ud til at andre havde fået samme gode ide.
Det tager vel en time at gå omkring den første sø, Vorderer Gosausee.

Når man når enden kan man tage en afstikker til den bagvedliggende sø, Hinterer Gosausee.
Du kan se en del fotos i diasshowet i forbindelse med denne post. Vi gik højre om søen. Der var en bunke sne stadigvæk, i slutningen af juni. Vi mødte tre køer. Søen var nogenlunde blank og man kunne tage spejlbilleder.
Ved en pause ved en stor sten med et lille træ på, fik vi besøg af en and, der viste sig meget fornærmet over ikke at blive fodret. Da vi gik fulgte den med vel 500 meter, idet den til stadighed forventede at blive belønnet for vedholdenhed.
Lidt senere stod et skilt: Panta rhei, alt flyder. Det inspirerede til at se lidt på vandet der flød ned fra bjerget.
Den bageste Gosausee gik vi ikke omkring, men fandt den interessant som naturfænomen, idet den var lavvandet og meget flot. Der er billeder hvor vandet fra den løber ud over kanten, forbi et hus og ned til den første sø.
Tilbage igen fortsattes mod enden af søen, forbi forstenet hav og andre gode indtryk. Som det ses i diasshowet er der muligheder for at tage billeder af planter og insekter. Det vr lidt diset og gletscheren i baggrunden er ikke klart synlig.

Det kan afgjort anbefales at bruge tid ved Gosausøerne.

Regn i Russbach

2009-12-11T18:29:00.000+01:00

Det var fint vejr i Hallstatt - se forrige poster.
Det var det ikke da vi kom tilbage til Russbach.

Faktiske regnede det i torve.

Men - regn har det med at holde op. Og solen titter frem. Sådan er det i Østrig, og det har jeg det fint med.

Hallstatt

2009-12-10T20:53:00.002+01:00

Når man går en tur i Hallstatt vil man på et eller andet tidspunkt komme til torvet. Det kan ikke undgås, idet byen er på langs og følgelig meget smal.

Dette er en konsekvens af dens placering mellem søen og bjerget bag. Der levnes ikke meget plads.

Ikke desto mindre er det en ganske charmerende by at besøge. På et tidspunkt får man øje på et mindre skib der sejler de lokale rundt til andre landgange ved søen - og naturligvis turister på rundtur.

Har du fulgt med i de poster der omhandler sommerferien 2009, ved du at der var meget vand i Østrig, og også i Hallstätter See. Det ses på disse to billeder.

Hallstatt og Hallstätter See

2009-11-17T07:21:00.001+01:00

Når man bor i Russbach i en periode, er det nærliggende at se på søer i området. Vi nåede et par stykker i år. En af dem var Hallstätter See.
Kommer man kørende mod Hallstatt, kører man langs søen og møder en tunnel. I den er der et skilt til den første parkeringsplads. Der var ikke mange pladser tilbage, men da vi var tidligt på færde kunne vi holde her. Ellers må man videre.

Der er et skilt der viser til byen og straks har man det flotte synsindtryk man ser på de to fotos - det var overskyet da vi var der, men det var dejligt at gå i byen nogle timer.

Der er desuden rig mulighed for at se på saltværkernes historien, men vi hverken tog banen eller gik op i højderne dennegang. I sin tid så vi saltbjergværket i Hallein - og glemmer aldrig oplevelsen ved at kure på bagen ned i dybet iført solidt bjergmandstøj.

Lammerklamm i Salzburgerland 4

2009-11-08T09:00:00.000+01:00

Lad mig afslutte den lille serie om Lammerklamm med et billede, der viser dens afslutning i den modsatte ende. Som det ses er der en bro i det fjerne, og deromkring møder man et skilt der fortæller at der en mulighed for at købe forfriskninger, hvis man fortsætter 10 minutter videre.

Turen frem og tilbage i klammen brugte vi vel omkring en time til og det er en god ide at gøre det, hvis man kommer forbi eller kører direkte efter oplevelsen.

Højvande i Lammerklamm i Østrig 3

2009-11-07T08:14:00.000+01:00

Husker du tilbage til forsommeren 2009, var der mange meldinger fra Østrig om oversvømmelser og meget regnvejr, vist især i de østlige egne.

Vi oplevede også regn i vores ferie, der begyndte sidst i juni - men det var ikke noget af betydning, der hvor vi var - i Russbach am Pass Gschütt - hvilket tydeligvis fremgår af de to billeder, der ledsager teksten.

På vej tilbage gennem Lammerklamm bemærkede jeg er skilt på klippevæggen. Det ses som en lille lys firkant på det øverste billede, og du skal tænke dig til, hvor højt det sidder over vandstanden i floden den dag. Der var vel 10 meter ned til vandet.

På det nederste billede fremgår det, hvad der står på skiltet, nemlig at her var vandstanden i 2002. Der må have været godt med vand på det tidspunkt.

Enkelt andre skilte fortalte om meget høj vandstand bestemte år, og pr. erindring var skiltet der viste den i 1859 højere end 2002.

Lammerklamm i Østrig 2

2009-11-06T08:46:00.000+01:00

Når man bevæger sig til højre i Lammerklamm, kommer man snart til en mørk del af klammen, Die Dunkle Klamm, og man møder det syn som ses på de tre billeder.

Lyset kommer ned i den første del af klammen og oplyser det hastigt løbende vand. Det er en god ide at give sig lidt tid her og nyde sceneriet.

Lammerklamm

2009-11-05T16:39:00.000+01:00

En Klamm er et stykke natur, en klippe, hvorigennem en flod gennem umindelige tider har skåret sig ned og ned i stenen. Herved opstår en formation med lorette klippevægge og drøn på vandet forneden fodi det presses sammen på mindre plads end før og efter klammen.

En sådan Klamm er Lammerklamm eller Lammeröfen i Salzburgerland. Den besøgte vi den 29. juni 2009.

I den periode var det ret regnfuldt i Østrig, og der var mange oversvømmelsesproblemer længere mod øst.

Det øverste billede er taget lige efter indgangen til Klammen, man fornemmer det er vådt. Det havde regnet den dag og på de næste billeder fornemmes vanddampen og at der ikke er meget plads at gå på.

Først går man til højre - mod mørket. Det viser næste post.

Og man må nødvendigvis unde sig en tur i Lammerklamm, hvis man kommer forbi - eller kører dertil.

Golling

2009-11-04T12:24:00.003+01:00

Hvad kan man så bruge tiden til når man er kommet til Russbach og det regner? Man kan naturligvis gå og vandre, men man kan også se lidt på omgivelserne.

Derfor gik vores første lille tur til den nærliggende Abtenau dagen efter ankomsten, det var blot en formiddagstur dels for at orientere os i byen og dels for at køb lidt ind.

Det regnede og der var ikke meget ved at gå i byen - men pyt.

Ved supermarkedet skulle det vise sig at vi parkerede ved siden af en bil fra Stendal. Det ville aldrig være bemærket, hvis vi ikke netop havde overnattet der.

Om eftermiddagen var vejret bedre - vi kørte til Golling, hvorfra fotoet stammer. Her kan man se på huse, som det ses, og man kan besøge Gollinger Wasserfall (75 meter), hvis man ellers kan finde en parkeringsplads, der ser ud som om man må bruge den. Det virker lidt som at man bare skal parkere og se hvad der sker, selv om pladserne ser private ud. Det fandt vi ikke lige ud af - så det vandfald har vi tilgode.

Det gør ikke så meget, idet vi på tilbagevejen gjorde holdt og gik en fin tur i Lammerklamm, som er reserveret de næste poster.

På vejen til Golling havde vi i øvrigt den tvivlsomme fornøjelse at køre foran hvad man med rimelighed kan kalde en lastbilsvanvidsbillist. Han kom nærmere og nærmere og helt tæt på. Ind til siden så fjolset kunne komme videre - det gjorde han sandelig. Hen i nakken på den næste bil, uden om uden hensyn til manglende oversigt og dobbeltstreger osv. Puha.

Kan du ane den hvide konditor på det øverste billede. Her er han:

Russbach am Pass Gschütt

2009-11-03T07:43:00.001+01:00

Den første del af ferien skulle tilbringes i Russbach am Pass Gschütt, Salzburgerland.
Vi havde købt 6 dage i en lejlighed via FDM-Travel. Opholdet var i Appartementhaus Russbach, og vi blev opgraderet til en lidt større lejlighed, vistnok fordi der ikke var så mange gæster på det det tidspunkt sidst i juni. Det var en god lejlighed at bo i.
For at komme fra Hof, hvor vi overnattede, til Russbach, kørte vi videre gennem Hof og direkte ud på A93. Siden gik det mod Passau og ved Ried im Innkreis forlod vi motorvejen og kørte det sidste stykke ad mindre veje, idet vi tænkte det ville være fint at køre gennem Salzkammergut og forbi Attersee m.v. til Russbach.
Det var det egentlig ikke, vel nok mest fordi det var blevet et gevaldigt regnvejr, men nok også fordi det er bedre at køre den slagne vej til målet og derfra finde frem til steder man vil se.
Vel ankommet til Russbach og installeret i ferielejligheden var det tid til at se på udsigten. Der var ikke meget at se, det var vådt, som billederne viser, men det var fint at kunne se på kirken fra balkonen.

De kommende poster vil vise, hvad vi fik tiden til at gå med, og selv om det var en lidt våd periode, var vi egentlig ikke generet af regn af betydning - den kom ofte når vi var kommet tilbage igen...

Overnatning i Stendal og Hof på vej til Østrig

2009-11-02T16:32:00.007+01:00

Når vi kører til Østrig, overnattes undervejs. Det er vigtigt ikke at overdrive, hvorfor vi har besluttet at overnatte to gange i Tyskland, og dermed køre adstadige etaper.

Hvor skulle det så være? Efter kortstudier faldt valget på Stendal først og dernæst Hof (som sidste år).

Stendal havde vi aldrig hørt om eller lagt mærke til, men det skulle vise sig at være et udmærket sted at gøre ophold. Vi boede på Hotel Am Uenglinger Tor. I et meget godt dobbeltværelse til 60€. Hotellet hedder sådan fordi det ligger ganske kort fra Uenglinger Tor, der er den næstældste byport i Tyskland og som ses på billedet. Der var ikke langt til centrum.

Vi spiste glimrende på en argentinsk restaurant Mendoza. Det var dejligt at mærke, at personalet var glade for deres kunder.

I Tyskland var der ca. 300 km. til Stendal, idet vi sejlede fra Rødby. Ved Lübeck kørte vi mod Rostock, og siden mod Gadebusch, Schwerin, Ludwigslust, Perleburg - og lige til Stendal, hvor det var let at finde hotellet uden GPS.

Efter en god nats søvn gik turen videre til Hof, hvor vi også overnattede sidste år. Det var let at finde Quality Hotel Hof, der ligger på gennemkørselsvejen fra den ene motorvej til den anden. Vi kørte via Magdeburg og der var godt og vel 300 km. Det var følgelig overkommeligt.
Vi måtte naturligvis en tur ind til centrum til fods, og fordi vi havde været der, valgte jeg bevidst ikke at tage fotografiapparatet med. Det skulle vise sig at være en fejl, idet der var en stangspringskonkurrence på højt niveau i gågaden.
Havde jeg haft kameraet med, kunne jeg have taget herlige billeder af springere der kom over eller rev ned med kirken i baggrunden - men sådan var det ikke og man må nøjes med at tænke sig hertil.
Vi ville igen spise på Restaurante Roma, der var god og billig sidste år og også i år, men vi havde nær aldrig fundet restauranten. Men det er let nok - går man på gågaden i retning mod kirken, skal man blot vælge gaden til højre for kirken og man finder Roma på højre side...

Sommerferie i Østrig 2009

2009-09-17T11:07:00.001+02:00

Nu er der gået et par måneder siden vi kom hjem efter et par gode ugers ferie i Østrig. Det er nu på tide at berette lidt herom, og alle poster, der knytter sig til netop denne sommerferie vil kunne findes under etiketten "Sommerferie 2009".

Ferien begyndte i slutningen af juni og varede til henved midten af juli. I den periode var vejret ikke særlig varmt i Østrig, men var det vistnok i Danmark. Østrig havde fået meget regn i nogle områder, og vi fik da også regn, men set i bakspejlet var det ikke et problem. Som oftest kom regnen efter vi var kommet hjem fra en tur. Temperaturen var fin, ikke for høj.

Forlængst havde vi truffet beslutninger om, hvor ferien skulle foregå og hvorledes vi ville overnatte ned og hjem. Vi kører ikke mere i et stræk - men foretrækker et vist mageligt tempo.

I Østrig skulle vi først til Russbach am Pass Gschütt og lejligheden var bestilt via FDM-travel. Dernæst skulle vi til Virgental og bo på Habererhof som flere gange tidligere. Dette ophold var bestilt direkte.

Nedad ville vi overnatte et par gange, og vi ville gerne østover gennem Tyskland. Ved hjælp af landkortet fandt vi frem til at en overnatning i Stendal i Altmarkt kunne være passende. Der var 450 km dertil ad den vej vi valgte.

Næste overnatning fandt sted i Hof. Der var 325 km mellem Stendal og Hof. I de to byer overnattedes på hoteller fundet på nettet. Endelig var der ca. 475 km fra Hof til Russbach am Pass Gschütt via Passau.

Hjemad overnattede vi i Aua på Landgasthof Hess, også bestilt via FDM. Fra Virgental til Aua var der 630 km, og resten af vejen hjem var på 650 km.

Det samlede antal kørte kilometer var 3115.

Dette var et lille overblik. Flere poster illusteret med fotos følger. God rejse.

Gösser på køl

2009-07-12T16:16:00.000+02:00

Når man både har adgang til træstammer og koldt vand, er det nærliggende at etablere et ølafkølingsanlæg.

Alperoser

2009-07-09T16:15:00.000+02:00

Blomstrende alperoser kan man ikke få nok af, og sædvanligvis er det et fantastisk syn at se en hel flade med disse blomster.

Murmeldyr

2009-07-05T16:13:00.000+02:00

Dette murmeldyr blev indfanget med telelinsen på vejen til Lasörlinghütte sommeren 2008.

Køer skal have salt

2009-07-02T16:09:00.000+02:00

Når man er ko og tilbringer sommeren højt tilvejrs, er der brug for at holde saltbalancen. Det sker ved ½kg salt - eller ca. - på en sten af og til.

På niveau med skyerne

2009-06-27T16:05:00.000+02:00

Far og søn fotograferer hinanden et sted i Virgetal. Skyerne dækker, men man kan både se ned i dalen og ane bjerget i baggrunden.

Orienteringsuro

2009-06-24T16:00:00.000+02:00

Dette spejl et sted i Matrei giver associationer til spejlsalen i Tivoli, men er sikkert ganske nødvendigt hvor det står for at man overhovedet kan finde ud af om man kan køre frem.

Gammelt hus i Matrei in Osttirol

2009-06-20T15:57:00.000+02:00

Det er ikke kun på frilandsmuseer man finder gamle, oprindelige tyroler-huse. Midt i Matrei ligger et par stykker, hvoraf det ene er det på fotoet.

Engblommer i Virgental

2009-06-15T08:10:00.000+02:00

Engblommerne er forlængst afblomstret i haven, men som alpevækst er de nogle steder næppe sluppet fri af vinterens store snemængder. Disse engblommer blev fotograferet i 2008 i omkring 10. juli i ca. 2400 meters højde.

Temperaturforskelle i Østrig

2009-06-06T09:18:00.001+02:00

Som det nogenlunde klart fremgår af disse to billeder af undertegnede - det ene fra 1995 og det andet fra 1996 - er vejret ikke altid forudsigeligt endsige ensartet i Østrig.

På det øverste billede er vi på vej til Wetterkreuzhütte i Virgental, en tur på lige godt 3 timer den ene vej. På det andet er vi i Gschlösstal. Nysneen anes i baggrunden.

Det handler derfor om at følge det gode råd at have udstyr med til omskiftelighederne, når man færdes i de østrigske bjerge.

I 1995 var det gennemgående hedebølge, da vi var der. I 1996 var der tale om en gedigen grøn vinter. Virgen ligger i 1200 meter, snegrænsen var 1500 meter nogle dage.

Felsenkapelle Gschlösstal

2009-06-05T09:12:00.002+02:00

Dette direkte i klippen udhuggede kapel ligger i Gschlösstal i Osttirol. Kommer man fra Mittersill, vil man ret hurtigt efter Felbertauerntunnellen kunne komme ind i dalen til højre. Der er en parkeringsplads ved Matreier Tauernhaus et stykke vej inde i dalen. Herfra må man benytte sine ben. På vejen møder man kapellet, hvis forgænger var et kapel af træ, opført i 1600tallet, og som ikke modstod en lavine. Det nuværende klippekapel er restaureret i forrige århundrede.

Musikanter fra Burgermusikverein Mäder

2009-05-28T18:55:00.000+02:00

Her spilles.

Bürgermusikverein Mäder i Brand

2009-05-28T18:53:00.000+02:00

Hvis man bor i Brand i Vorarlberg, er det let at komme til vejrs med Niggenkopf - liften.

Hvis man ikke vil gå, kan man sætte sig i Niggenkopf Stüble og indtage et måltid mad - og måske være heldig at en større grupper musikere kommer med liften for at underholde.

Således gik det os i september 2006. Bürgermusikverein Mäder myldrede frem og underholdt med herlig østrigsk musik.

På det tidspunkt var der hedebølge i Østrig - og det var noget varmt for dirigenten at være udstyret med godt, varmt tøj.

Næst post rummer flere billeder fra dagen.

Vi gik selvfølge efterfølgende en grundig tur - det er jo trods alt det vi kommer for.

Vandring i Østrig

2009-05-09T21:00:00.005+02:00

Ved en tilfældighed gav jeg mig til at søge på nøgleordet "Vandring i Østrig" på bloggen. Af en eller anden grund indgik disse tre ord ikke i sammenhæng.

Hvad så med "Vandring i Tirol". Heller ikke.

Så måtte "Vandring i Osttirol" da være at finde. Næh.

Stor frustration - da det viste sig at "Vandring i Virgental" heller ikke lige var at finde.

Nu står de her imidlertid - og det er på tide, da bloggen handler om dette gode emne: at gå og at vandre i Østrig.

Se dig gerne omkring, måske finder du inspiration, som jeg gjorde det i 1994 i Motor, til at tage til Virgental eller et andet sted i Østrig...

Og jeg må da vist aktivere bevidsthed om nøgleord!

Das Kufsteinlied

2009-05-09T19:02:00.004+02:00

Kører man ad Inntal-Autobahn ind i Østrig, møder man straks Kufstein, og man kan næsten ikke undgå at få øje på den højtliggende borg. For en del år siden var jeg til hjemstavnsaften i borgen og var så heldig at vinde et bånd med bl.a. Das Kufsteinlied - Die Perle Tirols.

Her er et eksempel på sangen:

Varme i Virgental

2009-05-07T17:36:00.000+02:00

Så ser det ud til at der er kommet lidt varme til Virgental. Og solen skinner fra en skyfri himmel.

Vind sommerdage i Østrig.

2009-05-06T13:51:00.002+02:00

Vind sommerdage i Østrig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet hos Østrigs Turistråd og vær med i konkurrencen.

Kampagnen er afsluttet.

Virger Tanzbodnmusig

2009-04-17T21:09:00.002+02:00

Jeg ved ikke hvorledes du har det med Østrigsk musik af den mere lokale folkloristiske slags, men her er en mulighed for at høre på Virger Tanzbodnmusig et par minutter:

Bjergveje i Østrig

2009-04-13T15:59:00.000+02:00

Dette kan vel knapt kaldes en bjergvej i Østrig, men er alligevel en illustration af, hvorledes en vej i en dal i Østrig kan se ud.

Dette er vejen ind i Brandnertal i Vorarlberg. Den ender ved svævebanen til Lunersee.

Er man kun vant til at køre på danske veje, skal man naturligvis lige vænne sig til at det går lidt op og ned - også til siderne.

Badeliv i Achensee

2009-03-21T08:49:00.001+01:00

Når der er hedebølge ved Achensee, er der dejligt at søen er så lavvandet som det ses på billedet. Det giver mulighed for en vis afkøling - selv om det ser ud til at pjaskeriet er vigtigere...

Berger Alm 1995

2009-03-06T17:24:00.004+01:00

Første gang vi var i Virgental var i sommeren 1994. Det var hedebølge.

2. gang vi var der var året efter. I 1995 var der ingen hedebøgle. Det var hundekoldt. Når man kom ud om formiddagen måtte det konstateres at temperaturen var encifret - 9 grader husker jeg. Det regnede og regnede, og jeg var parat til at køre hjem, men heldigvis blev vi. Og det blev til mange gode ture.

En af de gode ture var til Berger Alm. Efter at været okset derop, var det vederkvægende at drikke ½ liter mælk.

En følge af det noget kølige vejr var at snegrænsen, da vi var i Virgental, var så lav som 1500 meter. Virgen ligger i 1200 meters højde. Den dag vi var ved Berger Alm, var snegrænsen nok lidt højere. Det fremgår af det øverste billede.

Det midterste billede viser Berger Alm og den formidable udsigt, der er ud over Virgental.

På det nedste billede fås et meget godt indtryk af Virgental - i retning mod Matrei.

Fra Virgental til Danmark

2009-03-05T17:08:00.001+01:00

Det havde naturligvis været en god ide at skrive lidt om turen hjem fra Virgental inden jeg sluttede de mere specifikke poster om sommerferien 2008, men det glemte jeg - derfor kommer den post her.

Som det ses af billedet var der vældig aktivitet på Habererhof inden vi tog afsted. Der kom nye campinggæster, både med campingvogn på slæb og i et mobilhjem med en lille bil på slæb. Meget smart.

Vi kører ikke hele turen i et stræk, men overnatter undervejs, i dette tilfælde i Kirchheim.

Inden vi når dertil har vi gjort holdt hos bageren i Virgen og købt et par af hans gode brød. De holder fint til vi er hjemme.

For ikke at løbe en bøderisiko ved at køre på Autobahnen fra Kufstein Süd til grænsen til Tyskland, valgte vi at køre gennem Kiefersfelden. Det gik meget let - og vi var hurtigt ude på den tyske motorvej. Heldig var der ikke en gevaldig kø af lastbiler som da vi kom 14 dage tidligere.
Vi vælger at undgå motorvej 3 fra Nürnberg til Würzburg ved at køre af ved Furth og tage landevejen forbi Iphofen og den del af vindistriktet Franken. Hurtigt derefter møder man motorvej 7 - og det går nordpå. Ganske ubesværet. Og Kirchheim nås i rigelig god tid - men der er rart at komme ud af bilen.

I denne lille centrale og uinteressante by spiser man godt i hovedgaden hos Ristorante Pizzeria Da Pino.

Dagen efter gik det videre fra morgenstunden efter et solidt morgenmåltid. Først i Kasselbakkerne, siden lidt fladere.

I Kasselbakkerne er der et sted, hvor vejen falder kraftigt, og myndigheder siger man må køre 100 km. Vi var vist lidt hurtigt på vej nedad, men ikke nær så hurtigt som den bil der kom drønende i ydersporet. Politiet vidste godt at man kunne gøre gode fangster her søndag morgen - og vupti var bilen indhetet og kørte af ved næste afkørsel efter politibilen.

Godt det ikke var mig, men en anden dansker.

Det er i øvrigt ganske velbegrundet at farten skal ned netop der!

Herligt at komme til Danmark. Efter uger med bjerge er intet smukkere end Danmarks lave horisont, kornmarker og blå himmel.

Men jeg ved at trangen til at blive bjergtaget melder sig igen.

Wiens påskemarkeder

2009-02-28T09:44:00.002+01:00

Går turen til Wien i en periode før påske eller til påske, er det en idé at være opmærksom på Wiens påskemarkeder.

Der er flere påskemarkeder omtalt på hjemmesiden, der i øvrigt alle har egne sider.

Det gælder

Ostermarkt vor Schloss Schönbrunn

Altwiener Ostermarkt

Kunsthandwerksmarkt Am Hof

Kalvarienbergmarkt

Information om Wien på dansk

2009-02-28T09:41:00.002+01:00

Går turen til Wien kan det være en ide at besøge byens info-hjemmeside, som findes her:

Information om Wien.

Cafe Ronacher i St. Veit im Pongau.

2009-02-27T20:42:00.002+01:00

Når du har travet rundt i St. Veit, har beset kirken og kirkegården med dens fine udsigt til de omgivende højder, er det tid til en kop kaffe. Den kan indtages på Cafe Ronacher, som ses på billedet.

St. Veit im Pongau

2009-02-27T20:38:00.001+01:00

Hvis du er en tur i St. Johann im Pongau, og har lyst til en lille tur til en lille by i nabolaget, er St. Veit im Pongau en mulighed. Om ikke andet kan man få øje på dette fine hus i nærheden af torvet.

Østtyrol i 1995

2009-02-25T17:28:00.001+01:00

Egentlig er jeg ikke klar over hvorfra billedet nøjagtig stammer. Det er et indscannet dias og formentlig fra den første tur til Virgen i 1995. Mon det på turen til Johannishütte?

Farvel og på gensyn Virgental 2008

2009-02-20T16:20:00.001+01:00

Nu må det være på tide at afslutte posterne om sommerferien i Østrig. Og sige farvel og på gensyn. Jeg ringer hjem og billedet bliver gemt - som endnu et bevis på at vi var der.

Mandedans i Osttirol

2009-02-20T16:15:00.000+01:00

Desværre husker jeg ikke hvad de forskellige danse kaldes - men lad billederne af de dansende mænd tale for sig selv.

Albert fra Habererhof er med på dem alle - det er herren i midten på det øverste billede.

Heimatarbend - tyroleraften

2009-02-20T15:26:00.000+01:00

En af i ugens løb blev en scene stillet op på Habererhof, lokale sangere og en dansegruppe blev indforskrevet og diverterede på bedste vis gæsterne.

Det blev mindre og mindre lys - og billederne taget uden blitz er måske ikke så skarpe som de kunne være.

Men der blev gået til den - og det var fornøjeligt.

Virgen

2009-02-20T15:17:00.000+01:00

På vej ned fra Bonn-Matreier-Hütte får man på et tidspunkt øje på Virgen.

Fra Untermauern til Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-20T15:15:00.000+01:00

Når man står nede i bunden af Virgental, i Undermauern, som ses på de to nederste billeder, kan man fra Habererhof se flaget på det øverste billede.

Det står 1500-1600 meter oppe ved Bonn-Matreier-Hütte.

Habererhof er bondegården hvor vi bor.

Når man står oppe ved flaget kan man naturligvis også se ned, som det fremgår af de to nederste billeder.

Forfriskning i Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-20T15:07:00.000+01:00

Når man langt om længe er kommet op til hytten, kan man håbe på at vejret er sådan at man kan sidde på terrassen og indetage lidt styrkende.

Den gode tjener var en livlig herre, der gerne serverede en Obstler for gæsterne. En sådan æblesnaps gør såmænd godt.

Man aner det spektakulære udsyn man har herfra på det nederste billede.

Fra Eisseehütte til Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-19T16:51:00.001+01:00

Medens vi var på vej op kunne man se en gruppe der var på vej over en overgang mellem to hytter.

På det øverste billede ses overgangen - og nogle af gruppens medlemmer anes øverst til venstre, hvor de begynder at gå ned.

På det næste billede zig-zakker de ned.

Endelig er de alle nået ned som det ses på sidste billede.

Herefter fortsatte de til samme hyttemål som os.

Stien til Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-19T16:21:00.001+01:00

Billederne illustrerer det landskab man vandrer i når man er på vej mod Bonn-Matreier-Hütte.
Først går man på en bred kørevej, men den går over i en smal sti, der på nogle tidspunkter går over store sten.
Man møder stadig sne omkring 10. juli.

Mere svævebane

2009-02-19T16:12:00.002+01:00

Billederne taler for sig selv - og skal ses i sammenhæng med forrige post.

Opad til fods eller med svævebane

2009-02-19T16:09:00.001+01:00

Der er flere måder at komme op til Bonn-Matreier-Hütte på.
De særligt udvalgte kan blive transporteret op.
Andre må gå til fods - hvilket fodgængerne naturligvis foretrækker. Ellers var de ikke kommet.

Nilljoch-Hütte set fra oven

2009-02-19T16:04:00.001+01:00

Når man går op kan man se ned.

Her på Nilljoch-Hütte, som er omtalt i en tidligere post.

Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-19T16:02:00.000+01:00

På vej op mod hytten mødte vi dette gamle skilt, som heldigvis har fået lov at blive hængende.

På det midterste billede ses hytten - og det kan nogenlunde ses at det er noget af en øvelse at komme i alle tilfælde de sidste stejle meter op til den.

Når man er oppe mødes man af det der ses på det nederste billede.

De følgende poster vil handle om, hvad der var at se på vejen op.

Til Bonn-Matreier-Hütte

2009-02-19T15:53:00.001+01:00

Den 3. lange tur på 5 dage i Virgental i sommeren 2008 gik til Bonn-Matreier-Hütte.

Det var en godt 8 timers lang tur, og den mest spektakulære af de tre.

Hvis man bor i Virgen og ikke har lyst til at tage den til fods hele vejen, kører man mod Prägraten, og finder P-pladsen Wallhorn.

Efter at være steget noget, er der et blik mod P-pladsen, se det øverste billede.

Man fortsætter videre mod Nilljoch-Hütte, og som det ses af billedet ligger den 1990 meter over havet.

Da vi var der var den ikke åben, men vi holdt en kort kaffepause alligevel.

Som det fremgår af det nederste billede, har man et fint udsyn mod Prägraten fra Nilljoch-Hütte.

Og herfra går det op og op - og det varede længere tid end de par timer vejviserskiltet mente det ville tage.

Men det var alle anstrengelserne værd.

Til Ganz og Virgental

2009-02-06T09:51:00.001+01:00

Nu drejer det sig om at komme ned til bilen, der holder parkeret i Ganz, og hjem til udgangspunktet på Habererhof.

Det er en fin tur ned med mange gode kig ind i dalen.

Dagens tur, der skulle være en let hviletur fordi vejret var dårligt, blev alligevel på 8 timer, 1000 meter op og ned og henved 20000 skridt.

Det gav med andre ord en god motion, frisk bjergluft og appetit til aftensmåltidet.

Og man må stadig glæde sig over hvad man kan bruge sin ferie til i Virgental.

Blik til Virgental fra Zunigalm

2009-02-06T09:41:00.000+01:00

Disse to billeder taget ved Zunigalm taler for sig selv - det er tydeligvis bjergtagende at se det hele lidt fra oven.

Fra Ganitzle til Zunig Alm

2009-02-06T09:33:00.006+01:00

Hvis du har læst de forrige poster, vil du vide, at vi havde en forestilling om, at det nærmest var at gå lige ud fra Arnitzalm til Zunigalm -men virkeligheden viste os vej over Ganitzle, der, som billedet viser, ligger i 2196 meter.

Det var efterhånden blevet tørvejr, og tid til at spise de medbragte klemmer inden nedturen.

Som det ses af billedet med Zunigzee, er der tale om en kraftig nedstigning, der kræver gode benbremser.

Det skulle vise sig at det gode vejr kom på vejen til Zunigalm - og der var mulighed for en få et dejligt kig ned i Virgental.

Som det sidste billede viser, ligger Zunigalm så man har en fantastisk udsigt ned i dalen.

Skyerne hænger på den modsatte side og danner en nogenlunde lige bundlinie. Det hedder et eller andet som jeg har glemt.

Fra Arnitzalm til Ganitzle

2009-01-24T21:24:00.001+01:00

Efter at være forsynet med mad og drikke i Arnitzalm var det tanken at slå et smut til Zunig sø på vejen til Zunig Alm.

Som det fremgår af forrige post havde vi blot overst et par højdekurver.

Stien er smal og skråningen stejl - derfor var de tre køer vi mødte ikke til sinds at vige pladsen. De vendte blot om, og som det ses blev en overhalet.

Da køerne nåede en låge vendte de om og vi måtte vige - for så at kunne fortsætte turen.

Opad gik det.

Efterhånden blev udsigten meget flot - her ses et blik ned over Matrei, og et billede der giver et meget godt indtryk af den meget smukke natur vi oksede rundt i.

Endelig langt om længe var vi ved en bjergtop - Ganitzle, i 2196 meters højde. Og altså noget højere end tænkt.

Til Arnitzalm

2009-01-22T20:07:00.004+01:00

Dette er en fortsættelse af op- og nedture i 2008 - i Virgental forstås.

Efter søndagens lange tur til Lasörlinghütte (se posten 2 nr. tilbage), blev mandagen brug til restitution.

Tirsdagen skulle vise sig at blive lidt overskyet og præget af nogen regn. Derfor var det tanken at tage en hvile-vandretur.

Fra en parkeringsplads ved Matrei var der kun ca. 600 meter op til Arnitzalm. Det kunne vel ikke være noget problem - og da en sti førte videre til Zunigalm i nogenlunde samme højde, blev det besluttet at gå dertil og ned igen.

At det skulle vise sig at blive en tur på de vanlige 8 timer fremgår af den næste post.

Turen op til Arnitzalm var lige op ad landevejen - bogstavelig talt. Der var ingen slalommuligheder, og derfor blev der brugt nogle kræfter.

At det blev lidt regnvejr var der ikke noget at gøre ved - det klaredes med passende udstyr.

Det var umagen værd at gå op til hytten. Det var dejligt at komme indendøre i varmen og få sig en god portion varm Erbsappelsuppe - var det vist - og noget at drikke til.

Almen var ikke nogen nybygning, men man fik det meget gode indtryk, at sådan levedes livet førhen om sommeren når køerne var på græs i højderne.

Der var med andre ord noget meget oprindeligt ved stedet - og det perspektiverede hvorfor det er så fint at komme til Virgental.

Livet er ikke kunstigt her.

Og det må man gerne nyde når man kommer fra nutidens unaturlighed.

Efter sålede at have holdt en pause, var det meningen at vi lige skulle stige 100 meter til for at komme til Zunigalm.

Helt sådan var det ikke - og læringen blev at man skal huske at se på højdekurver i højden. Men mere herom i næste post.

Harbererhof i sne

2008-12-01T16:53:00.000+01:00

Det ser ud til der er kommet en vældig gang sne i Virgental her på den første vinterdag i 2008.

Charmerende ser det ud.

Lasörling Hütte

2008-11-17T20:29:00.006+01:00

En af de gode, lange ture i ugen i Virgental - den første af 3 - var fra Welselach P-plads (med plads til 2 biler) til Lasörling Hütte.

Hytten ses på billedet. Det ser jo ikke ud af noget særligt at nå dertil - men det er en stigning på ca. 1200 højdemeter, og tilsvarende ned igen på ca. 8 timer - og 20.000 skridt.

Det er noget for en lavlandsdansker, der er vandt til at gå i nogenlunde samme niveau.

Men det lader sig fint gøre.

Første gang vi var ved hytten var i midten af 1990erne. Da parkerede vi på en større p-plads lidt før nuværende og begyndte opstigning ad en genvej eller forkortelse (Abkurzung).

Den trak søm ud.

En gruppe unge tyske geologistuderende skulle samme vej. De tog alskens udrustning på - og gik før os. Men de pustede og stønnede og så ud til at det var deres livs prøvelse, da vi indhentede dem.

Det er en fantastisk oplevelse af gå op mod hytten. Det første lange stykke foregår på en almindelige kørevej - men pludselig er den ikke længere, og man kommer til en smal sti med kraftig stigning. Man kan hel tiden se hytten derfra - og det er særdeles spektakulært.

Velankommet er der mulighed for lidt suppe og noget at drikke - eller hvad man har lyst til, således at man får en ½ time til rekreation inden man begynder at gå nedad igen.

I 2008 blev det regnvejr inden vi nåede ned, men pyt.

Herlig tur - og at man stadig kan.

Her er en lille video fremstillet af billeder taget på vejen op og ned i 2008. Hytten ses på det første billede, hvis man ser godt efter. Videoen kan standses ved at blikke på den lille firkant, der kører nederst. Der ses også billeder taget ned mod Virgental.

Op til og ned fra Lasörlinghütte 2008.

Cykelløbet Østrig rundt 2008

2008-11-16T13:08:00.005+01:00

Velankommen til Virgental fandt vi ud af at Østrig rundt havde mål langt inde i Virgental, i Prägraten en dag.

Da det viste sig at Chris Anker Sørensen førte løbet, måtte vi naturligvis se hvad der skete.

Vi tog derfor opstilling lidt uden for Virgen, hvor det var muligt at se godt.

Der kom utallige biler og motorcykler, helikoptere og cykelentusiaster inden rytterne, der deltog, viste sig.

Chris Anker var 39 sekunder efter - og ingen havde lyst til at hjælpe ham.

Alle så ud til at være godt brugte - og det er man naturligvis når man har været over Grossglockner Hochalpenstrassse, ned til Lienz, op til Virgen og op til Prägraten.

Jeg har lavet en lille video af lidt flere billeder, den første af den art jeg har forsøgt mig med. Jeg håber den virker - eller må jeg gøre noget andet.

Videoen Østrig rundt 2008 er her.

Og den er også her - men uploadet på en anden måde. Begge er lavet med Jing-project. Den nederste er hurtigere at afspille.

Oestrig rundt 2008.

En uge i Virgental

2008-10-13T21:00:00.001+02:00

Hvad kan man foretage sig i Virgental i en uge i juli?

Det er et meget godt spørgsmål. Naturligvis kan man gøre andet end vandre, spise og sove.

Man kan sætte sig på sin balkon på Habererhof og se på udsigten. Gør man det vil man fra nogle lejligheder have den udsigt der ses på billedet.

Det kan jeg få en del tid til at gå med - og den går oven i købet godt.

Man kan tage til Lienz og se på den største by i Osttirol.

Man kan være så heldig at opdage at cykelløbet Østrig Rundt har mål i Prägraten langt inde i Virgental - og man kan stille sig op og se Chris Anker Sørensen passere lidt efter de førende ryttere.

Vælger man at holde ferie i denne dejlige del af Østrig, vælger man også at have vandrestøvler med og sætte sig for at gå op til nogle hytter - og ned igen. Det gør vi i alle tilfælde.

På 5 dage klaredes tre 8 timers ture på hver ca. 1000 højdemeter op - og efter en pause ned igen. Det er egentlig meget godt klaret når man er 65 år.

I kommende poster følger mere om disse ture, cykelløbet og hvad der ellers falder sig for at skrive om fra denne 5. tur til Virgental.

Den første sne i Virgental

2008-10-04T10:40:00.002+02:00

Det har været ret koldt i Virgental den seneste tid, og man har kunnet se sne på bjergene i baggrunden.

Nu er sneen også nået ned til ca. 1100 m - og sådan ser det ud på Habererhof i dag. Temperaturen er dog så langt over frysepunktet at sneen smelter i løbet af dagen. Men nysseligt ser det ud.

Har du lyst kan du se, hvad der sker via deres webcam.

Via Pass Thurn og Mittersill til Virgental

2008-10-01T18:32:00.002+02:00

Sommerens to uger i Østrig var fordelt med en uge i St. Johann in Tirol og en i Virgen i Osttirol.

Afstanden er 80-90 km. Man passerer Pass Thurn, og finder kort derefter en p-plads med udsigten, der ses på fotoet. Et holdt her gør underværker.

Efter Mittersill går det op mod Felbertauern og tunnellen, der koster 10€ at passere.

Så går det nedad mod Matrei - og efter at være kørt igennem byen er man i Virgental.

For 5. gang for mit vedkommende. Gensynet er dejligt.

Bjergsøen i St.Johann in Tirol

2008-09-28T12:28:00.002+02:00

En god, ikke så krævende udfordring til fods er at gå fra byen til bjergsøen eller bjergbanens mellemstation.

Som det ses af det første billede kommer man hurtigt til at se det hele lidt fra oven - og det er altid et dejligt syn.

At sætte sig for at gå op til søen og spise sin medbragte frokost bør være en overkommelig tur for de fleste, der er vant til at gå - man skal så bare lidt opad her.

Efter frokost kan man gå nedad igen - og det er ikke nær så krævende, men man skal dog bruge kræfter på at bremse. At have et par gode vandrestøvler er ikke det værste man kan benytte sig af.

Gådgade i St. Johann

2008-09-28T12:21:00.001+02:00

Trafikken gennem St. Johann er under omlægning i disse år - og det forekommer at være en god ide, at man har fjernet den fra det centrale torv, hvor der er blevet roligt og rart at være.

Et hus i St. Johann

2008-09-28T12:17:00.001+02:00

Der er selvsagt mange forskellige huse at se på i St. Johann in Tirol.

Dette husker jeg fra besøget for 20 år siden - det har måske fået en vis ansigtsløftning, men facaden forekommer at være den samme.

Pension Tyrol

2008-09-28T11:32:00.001+02:00

Når man færdes i St. Johann in Tirol ses mange danske biler, og pludselig falder blikket på Pension Tyrol.

Stavemåden ser dansk ud.

Der holder da også mange danske biler parkeret.

Det må være tilladt at gætte på, at dette sted er mere eller mindre dansk-ejet.

Vil du se mere lader det sig på linket til Pension Tyrol, St. Johann in Tirol.

Oberndorf

2008-09-23T17:21:00.003+02:00

Oberndorf ligger ikke langt fra St. Johann in Tirol.

Det er en ganske udmærket aktivitet at gå frem og tilbage. Det klares på ca. 3 timer, hvis man går en lille omvej ved at begynde på den forkerte side af floden fra Kitzbühl, og man klarer det på ca. 20000 skridt.

Det er nok, når temperaturen er over 30 grader.

Som det ses på det første billede ligger Oberndorf smukt med Wilder Kaiser i baggrunden.

Det der særligt sprang i øjnene var dog de mange alarmer og vejrhaner i alle afskygninger på gårdene.

Der var mange flere end det lille udvalg på 3 der ses her.

Hvad kaldes de egentlig?

Grüner Veltliner

2008-09-21T11:11:00.004+02:00

Vinavisen fortæller at Østrigs Herr Grüner Veltliner, Lenz Moser har været i Danmark.

Det ser ud til at vin på Grüner Veltliner er ved at blive mere og mere kendt i Danmark - og med god grund.

Har du lyst til at læse, hvad Vinavisen skriver er linket her. I artiklen er der yderligere links.

Vinavisen har i øvrigt et antal postkort fra Østrig.

En uge i St. Johann in Tirol

2008-09-16T22:59:00.002+02:00

Hvad kan man bruge en uge i St. Johann til om sommeren i godt 30 graders varme?

Det overordnede svar er, at man kan have byen som base og køre en del ture rundt om i Tirol og Salzburgerland og se på de seværdigeheder der er berømte.

Eller man kan blive i og omkring byen og lære den at kende, gå sig nogle solide ture og lukke naturen og byen ind.

Det første har vi gjort - og valget var derfor det andet i 2008.

Det er 20 år siden vi sidst var i St. Johann in Tirol. Dengang var vi egentlig ikke klar over hvad det ville sige at vandre i bjergene. Det har vi siden fundet ud af.

Byen måtte med andre ord lukkes ind igen. Vi gik en god tur rundt i hele St. Johann, fandt hvor vi boede før, og orienterede os om retninger og køremuligheder så det var til at køre andre veje end vi var kommet af.

Det var dejligt at genkende - og bemærke forandringerne, som var mange.

Tanken var at gå lidt fladt i starten og få gang i de lange ture på 20000 skridt eller deromkring. Det blev derfor til andre ture end rundt i byen. Vi gik eksempelvis over på den anden side den store kørevej og kom langt hen mod Adlerweg, hvor denne omfattende vandrevej i Tirol tager sit udgangspunkt - men varmen hindrede os i at gå det sidste stykke. Og det er klogt at lytte til sig selv.

Vi gik en tur op til Bergsee og Mittelstation en anden dag - og kunne ret let gøre det. Fra vores lejlighed skulle vi bare gå hen til liften, der brugtes til at komme op til sommerkælkebanen - og gå op derfra. Herligt.

Vi skulle have været op til Kitzbüheler Horn, men valgte det fra den dag vi synes træningstilstanden var god nok fordi der var uvejr i anmarch. I stedet gik vi - først på den forkerte side af floden - til Oberndorf. Det var små 20000 skridt i 30 gr. varme - men dejligt.

Vi kunne naturligvis ikke gå hele tiden - og derfor kørte vi en tur til Kufstein, Fieberbrunn og Westendorf i Brixental. Og naturligvis gik vi også der - mest i Fiberbrunn.

Det var fint at være i St. Johann igen, og det vil - når alderen hindrer bilturen gennem Tyskland - være let at komme dertil med toget. For vi må se bjerge mange år endnu.

Efter en uge skulle vi videre til Virgental - det var blot en tur på 80-90 km.

Og hvad laver man i Virgental?

Man går op og ned, spiser og sover - og besøger Lienz. Og vi vil gerne dertil igen og igen...

Grüner Veltliner fra Kamptal

2008-09-07T18:46:00.004+02:00

Det er altid glædeligt at se markedsføring af østrigsk vin i Danmark. Når SuperBest har en nyhed og oven i købet en Grüner Veltliner, Strassertaler 2007, Kamptal fra Weingut Allram, Strass bei Krems, må man naturligvis have et par flasker med hjem.

Det var en fornøjelse at smage denne friske behagelige Grüner Veltliner, syren var meget klart tilstede, og det skal den være - kan man lide vin med syrlig friskhed er dette et et dejligt bekendtskab.

Appartmenthaus Wernegger i St. Johann in Tirol

2008-08-27T09:41:00.001+02:00

Det er fint at bo i en ferielejlighed, når muligheden byder sig. Og det gør den i Tirol.

I årevis har det været muligt at bo i Appartmenthaus Wernegger, hvis lejligheder kan fås gennem FDM-Travel.

De er ganske billige - om sommeren i det mindste - og vi valgte en et-værelses lejlighed med køkken, badeværelse og entre.

Nu om stunder købes et sådant lejemål på nettet, og meget hurtigt kommer de nødvendige papirer. Særligt glæder jeg mig over at de tidligere mangfoldige gebyrer man skulle betale hos FDM nu er væk. Prisen er prisen.

Man kan selv medbringe sengelinned m.v., hvilket vi gjorde, men glemte i farten at hovedpuder og dyner har andre størrelser i Østrig end hjemme. Måske er det en opgave for FDM at minde om dette? Det klaredes ved at leje det fornødne på stedet. Det ville i øvrigt være en god idé at udskifte de tunge og noget ubehagelige gammeldags vattæpper.

Det skulle vise sig at være en meget anvendelig, ikke så moderne lejlighed, der virkede ganske rummelig. Vi fandt os straks tilpas, også på altanen, hvorfra udsigten kunne tages i øjesyn. Til højre mod Wilder Kaiser, jvf. billedet. Modsat var der et fint kig til Kitzbüheler Horn.

Vi boede på 1. sal. Særligt morsomt var det nu ikke da underboen fandt på at grille første aften kl. godt 21, men heldigvis rejste de dagen efter. Men blev afløst af et par der enten så TV meget længe eller ikke kunne sove uden "støj" i baggrunden.

Der var ikke så få danskere der havde fundet vej til Appartmenthaus Wernegger, og der var mange danske biler i St. Johann i det hele taget.

Og St. Johann in Tirol og omegn er ganske klart et bekendtskab værd.

Fra Hof til St. Johann in Tirol

2008-08-23T16:25:00.003+02:00

På den videre færd til Østrig i sommeren 2008 skulle vi fra Hof, hvor vi overnattede, til St. Johann in Tirol.

Efter et fint og ikke-overdrevet morgenmåltid, skulle vi blot fortsætte ad den vej vi var kommet fra til Hof, og det varede da heller ikke længe før vi var på Autobahn 93. Det var et godt valg, idet trafikken var yderst moderat en sådan lørdag i slutningen af juni. Denne motorvej er ret ny, men generelt set er den sikkert ikke så trafikeret som Autobahn 9 fra Berlin til München. Den kunne vi tidligt nok komme til at køre på.

Da vi nåede den var der stærk trafik, og det varede ikke længe før den første kø - Stau - viste sig. Sådan blev det ved på motorvejen rundt om München, og også mod Salzburg. Man har ganske vist taget nødsporet i anvendelses, men det hjælper ikke så meget endda.

Den sidste kø var ved en mægtig bakke - først ned, så op, og det lader sig ikke gøre at køre der uden trafikal komprimering - ganske som ved Fløng mod Roskilde i myldretiden.

Herefter varer det ikke længe før man møder Inntal-autobahn - det er også nr. 93, som vi kom fra tidligere.

Der er ikke langt til Østrig, og bjergene kommer til syne, så man er ganske klar over det ikke længere er flade Danmark man befinder sig i.

I Østrig skal man betale for at køre på mortorvejene - man skal have den såkaldte Vignette. Tidligere har det været sådan, at den ikke skulle benyttes, hvis man kørte af motorvejen ved Kufstein Süd, men i år tænkte jeg, at jeg ville se på internettet om det stadig var sådan. Jeg fandt diskussioner, der syntes at indebære at Vignetten var et krav hele vejen - men det kunne man undgå ved at køre gennem Kiefersfelden lige før grænsen til Østrig. Det tænkte vi at vi ville, men det skulle vise sig at skiltet stadig stod der: der er gebyrpligt efter Kufstein Süd. Derfor kørte vi ikke af motorvejen før vi nåede dertil - og det tyder på, at problemet kan knytte sig til, hvad der kan ske, hvis man kommer fra Østrig og kører på ved Kufstein Süd. Da vi siden kørte hjem tog vi en lille tur gennem Kiefersfelden.

Ferielejligheden vi skulle til havde vi købt via FDM. Det bemærkes, at FDM synes man skal fortsætte ad motorvejen til Wörgl og køre derfra til St. Johann - måske vil de gerne sælge Vignetter!

Der er ingen grund til at fortsætte - det er en fin lille første bjergvej man kører på ved at køre af ved Kufstein Sud og følge skiltet mod St. Johann og Felbertauern - så går det helt af sig selv, og man finder ud af at man er kommet til et land med bjerge.

Når man kommer til at køre på vejen mellem Wörgl og St. Johann in Tirol, er man i Østrig. Det går ikke hurtigt, man passerer skisportsbyer, og har Wilder Kejser på venstre side. Hvor herligt at være netop her en gang til.

Efter godt 430 km. var vi fremme i St. Johann, og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi - godt skjult af vejarbejde og hække - den vej Appartmenthaus Wernegger lå på.

Og vi var fremme efter i alt 1243 km. ved at køre østover via Rødby-Puttgarten.

Fra Gadebusch til Hof - på vej mod Østrig

2008-08-15T09:50:00.004+02:00

Efter en god nats søvn og et glimrende morgenmåltid på Hotel Christinenhof, fortsattes turen mod Østrig - i lidt regn.

Det varede ikke længe før vi befandt os på Autobahn 24 mellem Hamburg og Berlin. Stor var overraskelsen over den meget beskedne trafik denne fredag formiddag. Forventningen havde været en lind strøm af lastbiler, men der var næsten ingen. Det var nærmest som at køre på en fransk motorvej.

Trafikken var beskeden på Autobahn 10 om Berlin og tilsvarende på Autobahn 9 mod München. Kun omkring Leipzig var der en del trafik.

Ved afkørsel 33 mod Plauen skiftedes til Autobahn 72, og ved afkørsel 2 til Hof, tæt ved Tjekkiet.

Quality Hotel Hof var let at finde - det lå på vejen mod byen. Overnatningen var bestilt i forvejen.

Det var med andre ord let nok at køre dagens tur på ca. 500 km.

Vi kiggede lidt på Hof. Selv om hotellet mener man skal køre til centrum, var der ikke langt at gå.

Vi spiste en fortrinlig pizza på Restaurante - Pizzeria Roma - det blev 15€ inkl. drikkevarer. Denne restaurant kan på det varmeste anbefales skulle vejen falde forbi.

Til Østrig via Gadebusch

2008-08-13T16:07:00.005+02:00

Den sidste torsdag i juni var alt pakket og klart til at drage afsted mod Østrig. Vi holder af det mere adstadige tempo.

Ved 10-tiden kørte vi, og mente nok at de 300 km. vi havde foran os til Gadebusch var overkommelige. Ad motorvejen mod Rødby blev vi overhalet af utallige bilister, især svenskere, der bare skulle passere Danmark som danskere bare skal igennem Tyskland.

Konsekvensen var at vi måtte vente til færge nr. 2 - men PYT.

Det mest interessante ved sejlturen var fornemmelsen af at ligge stille og se Border Shop i Puttgarten sejle mod Danmark. Mere mærkeligt var det at se gadelygterne bevæge sig mod syd, idet det viste sig at færgen måtte bakke lidt og lægge til i et andet færgeleje. Færgen er så stor at man ikke kan mærke dens bevægelser - derfor disse perceptuelle illusioner, som de vel kan kaldes.

Ved Lübeck skulle vi mod Rostock ad Autobahn 20. På et tidspunkt blev vi overhalet af en bil fra firmaet Buderus.

Associationen var naturligvis, at bude og rus ikke var den heldigste kombination. Jeg kendte ikke Buderus - men i St. Johann skulle det vise sig at man i alle tilfælde laver afløbsriste til gader og stræder, således som billedet viser. Således blev dette problem løst.

I Gadebusch boede vi en nat på Hotel Christinenhof. At vi valgte dette som overnatningshotel skyldtes, at vi boede der 3 nætter i april (30€ pr. person pr. nat med halvpension), og inden vi tog hjem havde vi besluttet at køre østover til Østrig og overnatte to gange.

Nogle kan ikke holde ud at skulle overnatte på vej på ferie. De må jo synes det er bedst at komme trætte frem og bruge tid på restituering.

Vi ved godt hvad vi skal bruge overnatningen til. At finde ud af vi er taget af sted, at se os om hvor vi er, spise et eller andet, sove en god nats søvn og være parat til næste dags tur. Vi spiste et ordinært måltid på Goldener Löwe, men det var nu interessant at få vandmelon og jordbær som tilbehør tilsvinekød.

Den gik til Hof.

Ferie i Østrig sommeren 2008

2008-08-13T14:37:00.003+02:00

Årets sommerferie gik til Østrig - nærmere betegnet St. Johann in Tirol og Virgen i Osttirol.

Ferien varede godt og vel et par uger - når man har min alder er det ikke sagen at køre til og fra Østrig uden overnatning. Den begyndte i slutningen af juni og vi var hjemme igen 13. juli.

At valget faldt på St. Johann in Tirol hænger sammen med, at jeg har en høne at plukke med Kitzbüheler Horn.

For ca. 20 år siden var vi i St. Johann, og det var tanken at gå de sidste 300 højdemeter op til toppen af bjerget fra svævebanen - men det lykkedes ikke, idet jeg fandt det så ubehageligt, at opstigningen blev valgt fra. Nu skulle det være.

Om det lykkedes dennegang vil fremgår af en af de kommende poster, hvor jeg skriver om feriens forløb, oplevelser og erfaringer.

Har du lyst til at lade dig inspirere til vandreferie og de udfordringer, der er knyttet hertil, skal du være mere end velkommen til at følge med på denne blog i den kommende tid.

Wien

2008-06-24T20:18:00.002+02:00

Der er ingen tvivl om at Wien er kendt.

Det er Østrigs hovedstad, den har 1,6 millioner indbyggere og ligger ved Donau. Det er en på historie meget rig by og den er en meget charmerende og smuk hovedstad.

Har du ikke været der er det umagen værd at tage dertil - og der er flere informationer om byen på fodboldportalens hjemmeside, men selvfølge også på den generelle informationsside.

Klagenfurt

2008-06-24T20:04:00.002+02:00

Hovedstaden i Kärnten er Klagenfurt. Den har 92.000 indbyggere og ligger på østsiden af Wörthersee, og beliggenheden ved søen gør byen særdeles attraktiv.

I byen har været spillet kampe i forbindelse med em i fodbold 2008.

Har du lyst til at se flere informationer om byen, kan det dels ske på på fodboldportalens informationsside, og dels på byens egen hjemmeside.

Der er flere informationer om Wörthersee og muligheder for ferie på søens hjemmeside.

Jeg har ikke været i Kärnten, bortset fra jeg engang hentede noget Wachau-vin i Spittal.

Høet er bjerget

2008-06-20T16:04:00.000+02:00

Det varede ikke længe før det vendte hø blev kort i hus.

Og ser man på det mørke billede var det sikkert også en god ide.

Høet vendes

2008-06-20T13:22:00.000+02:00

For et par dage siden blev græsmarken foran Habererhofs webcam slået - der må have været udsigt til varmt og tørt vejr.

Idag den 20. juni er høet blev vendt som det kan ses på billedet.

Så må det vise sig hvornår det bliver kørt ind - det gode foder til køerne næste vinter.

Østrigsk fodbold

2008-06-12T21:17:00.002+02:00

Det er gået op for mig, at Østrig ikke har et særligt godt fodboldlandshold. Men i kampen mod Polen lige nu slår de en proper næve - uden at det giver mål. Polen fik forresten lige et.

Jeg forstår Østrig mangler niveau. Hvad det så end er.

Jeg forstår også at det er symptomatisk fodbold. Hvad det så end er.

Stadt Salzburg

2008-06-10T07:14:00.004+02:00

Salzburg er hovedstaden i det Østrigske forbundland ad samme navn, Salzburgerland.

Byen har 150000 indbyggere og ligger ved floden Salzach.

Der er flere bjerge ved Salzburg, f.eks. Kapuzinerberg, Mönschsberg, Rainberg og ikke at forglemme Festungsberg. På dette sidste bjerg ligger fæstningen Hohensalzburg, som er et meget stort middelalderligt fæstningsanlæg.

I juni 2008 spilles nogle gruppekampe i forbindelse med EM i fodbold i Salzburg.

Der findes mange informationer om byen på dens hjemmeside, her på engelsk.

Innsbruck

2008-06-08T07:40:00.002+02:00

Innsbruck er hovedstaden i Tyrol. Den har 117.000 indbyggere og ligger hvor floden Sill løber sammen med Inn. Innsbruck er Østrigs femtestørste by.

Den ligger nærmest i en gryde. Karwendelbjergenes nordkæde ligger nord for Innsbruck og i syd er det de forreste bjerge i den alpine centralkæde (Patscherkofel).

I juni 2008 spilles nogle gruppekampe i em i fodbold i Innsbruck, men byen har mange seværdigheder at byde på, hvilket f.eks. fremgår af informationerne om Innsbruck på fodboldportalens hjemmeside.

Måske er Innsbrucks almindelige hjemmeside er mere sikkert valg på sigt.

Østrigsk turistinformation

2008-06-07T09:07:00.006+02:00

Forleden faldt jeg over en artikel, der henviste til Østrigsk Turistinformation på denne hjemmeside:

http://www.austria.info.dk

Det skete der ikke meget ved. Undlader man derimod .dk, fremkommer en side på dansk om Østrig - vil du derfor orientere der bredt og aktuelt om rejsemulighederne i Østrig, er det naturligvis et relevant sted at begynde:

http://www.austria.info

Fodbold EM 2008

2008-05-31T20:21:00.002+02:00

Europamesterskaberne i fodbold finder sted - som de fleste fodboldinteresserede sikkert ved - i Østrig og Schweiz i perioden 7. juni 2008 til 29. juni 2008.

For nogle år siden kørte vi hjem fra Østrig den dag finalen i Verdensmesterskaberne blev afholdt i Japan - og Tyskland var vist langt fremme. Det særligt interessante i trafikal sammenhæng var såmænd, at der næsten ingen trafik var. Det var derfor en fornøjelse - og ganske mod forventning - at køre gennem Tyskland den dag.

Mon ikke det samme sker igen i år - altså afhængig af hvad der sker.

Tiroler Krapfen

2008-05-29T15:58:00.001+02:00

Når man har vandret op og ned ad bjergene i mange timer, er det dejligt at komme tilbage til Habererhof og opdage at Oma har bagt Tiroler Krapfen til gæsterne.

Hvilken udsøgt service i Virgental.

Sommerferie i Østrig

2008-05-29T14:51:00.000+02:00

Sommeren nærmer sig. Dermed også muligheden for at holde sommerferie.

Et fantastisk dejligt land at holde ferie i er Østrig. Det er det fordi naturen er så indbydende, og giver så mange muligheder for at prøve kræfter med den og sig selv.

Man kan naturligvis ikke vide, hvorledes vejret er i Østrig, men ligenu hvor dette skrives er der 27 gr. i Virgental - og det er jo ikke så galt endda. Der kunne såmænd lige så godt være 12 gr.

Det handler imidlertid om at sørge for at have tøj af forskellig slag med når man tager til Østrig og vil vandre. Skal man op i bjergene må udrustningen også omfatte varm trøje, halstørklæde og vanter - og en hue. Selv om det er sommer.

Grunden er den enkle, at man ikke kan vide, hvornår vejret skifter.

Illustrationen af fornøjelsen ved sommerferie i Østrig, er taget ved Defreggerhaus (2996 m.) og viser et par på vej nedad med stien i det fjerne. 800 m. nede når de Johannishütte - og her kan man køre til eller fra med Taxi.

Brandhane i Brand

2008-05-24T20:55:00.000+02:00

Nok trænger brandhanen i Brand til en smule maling. Men det er stadig til at se, hvor fint man ellers har lavet den - med slips og det hele.

Og der er vel ikke meget andet at sige om dette end at det er brandhanen i Brand.

Alpeost - Alpkäse

2008-05-21T17:24:00.000+02:00

Den ser god ud den alpeost, der var til salg i Bludenz.

Haus Egga i Brand bei Bludens

2008-05-17T09:33:00.000+02:00

I september 2006 var vi i Brand, i Brandtnertal bei Bludens, i Vorarlberg. Det var den herligste sommer det år på det t idspunkt.

Vi boede i Haus Egga - et appartmenthaus FDM-travel havde haft på programmet i mange år. Det var ikke særligt dyt, lejligheden var fin - med direkte udsigt til Niggenkopfbahn, hvorfor der var meget at se på når hvilen faldt på på balkonen.

Det var det sidst år FDM havde denne ferielejlighed med - efterspørgslen må have været for lille.

Men det er et dejligt sted, der kan anbefales, og der er gode muligheder for at bevæge sig, herunder gå en god tur igennem byen om aftenen.

Østrig i sommerferien

2008-05-13T16:43:00.001+02:00

Sommerferien nærmer sig.

Skal den gå til en græsk ø, Sydfrankrig, danske strande eller fjerne strande - eller skal den gå til Østrig?

Det er naturligvis enhvers eget valg at gøre det der passer bedst.

Men jeg er ikke i tvivl - at tage en tur til Østrig og gå lange ture langs floder og op og ned ad bjerge, foretrækkes. Og at nyde naturen. Det er sagen.

Det er det om det er hedebølge, regnvejr eller bare køligt vejr. Selvfølgelig er et par ugers regn ikke sjovt, men gi' Østrig og dig selv en chance for at opleve en aktiv ferie, der ikke kan undgå at blive bjergtagende.

Opel Speedster i Virgen 2008

2008-05-12T08:45:00.003+02:00

Når man som jeg jævnligt ser hvorledes vejret er i Virgental, jvf. Habererhofs webcam, bemærkes forandringer naturligvis.

På billedet er der pludselig et stort telt foran bygningen. Jeg måtte naturligvis vide, hvad man fejrede.

Det viste sig, at det årlige Opel Speedster-træf i Østrig går til bl.a. Virgental, og som det fremgår af omtalen af turen i 2007, ville de fleste deltagere i 2008 bo på Habererhof.

Der var derfor opsat et telt så man kunne holde en fest i forbindelse med årets pinsetur.

Der var et par danskere med forstod jeg på Albert og Anna, værtsparret på Habererhof.

Alperose

2008-05-06T11:21:00.000+02:00

For nogle år siden indkøbtes en Alperose, som jeg regnede med var en af disse smukke Azaleaer man ser i Østrig, når man vandrer i bjergene på det rette tidspunkt i juni - den skulle have været rød, sådan var forventningen. For sådan ser de ud, de blomster.

Den skulle imidlertid vise sig at være lilla. Til stor fortrydelse.

Nu har den nogen størrelse - og er en meget smuk busk at se på når den blomstrer.