lørdag den 17. april 2010

Bodenalm i Virgental

En af vandreturene i sommeren 2009 skulle være til Eisseehütte. Der har vi - min kone og jeg - endnu ikke været. De to øvrige deltagere i vandringen - min søn og svigerdatter - havde imidlertid været den vej for et par år siden, og var ikke interesserede i en gentagelse. De ville hellere til Sajathütte.

Hvis man ikke vil gå helt nede fra dalen er det muligt at køre til Bobojac og derfra finde en parkeringsplads i retning af Bodenalm. Det tager dog nogen tid at komme til denne alm og man får straks varmen. Det går opad.

Bodenalm

Vi gjorde ikke ophold ved almen, men gik videre, og på et tidspunkt skulle man til højre for at komme til Eisseehütte og til venstre mod Sajathütte.

Vi gik til højre. Det varede ikke længe før det blev dårligere vejr, men det skulle normalt ikke være nogen hindring. Det vi ikke havde lyst til at gå over skulle vise sig at være en bro, der så temmelig elendig ud. Valget her var ikke at fortsætte, omend vi mødte en del på vej tilbage, som tilsyneladende ikke havde problemer med at gå over broen.

Det blev dårligere og dårligere vejr da vi gik tilbage og vi fik god gavn af det tøj m.v. vi havde medbragt. På et tidspunkt havde jeg taget alt på - 6 lag inkl. regnslag. Det var alligevel ikke let at holde varmen.


Aftalen med min søn og svigerdatter var at mødes ved Bodenalm. Der var ikke telefonforbindelse og vi havde blot at vente. Ventetiden brugtes til at indtage en kop dejlig varm kaffe og en fortrinlig Apfelstrudel.

Efter en rum tid vendte de tilbage. Det havde ikke været særlig sjovt i det dårlige vejr.

Samme dag var afslutningen af en etape i Østrig Rundt atter henlagt til Prägraten. Det hindrede os i at køre hjemad med det samme. Men det var fint nok at se afslutningen af cykelløbet. Det går ganske betydeligt opad i hele Virgental, og særligt plagsomt er det når man i forvejen har været over dette eller hint bjerg tidligere på dagen.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails