onsdag den 24. marts 2010

Wodenalm, Virgental

I Virgental gik den første egentlige vandretur til Wodenalm. Det er en ganske overkommelig opgave, og derfor god at begynde med. Vi kørte til Zedlach, parkerede bilen på parkeringspladsen og begndte turen, ikke ad vejen, men venstre om så at sige, ad den smalle og i begyndelsen ganske stejle sti. Det giver straks sved på panden.

Efter at være gået gennem skoven et stykke tid, kommer man pludselig til en kørevej og går let og ubesværet på denne det sidste stykke vej til Wodenalm.

Wodenalm

Almen er et yndet mål for cyklister. Det er ikke et problem, når de kører op, men kan være det når de kører ned - det går stærkt og det er en god ide at være opmærksom på deres komme.

Efter at have læsket os med lidt drikkeligt gik vi nedad igen og gik gennem Zedlacher Paradies med meget gamle og store lærketræer.

Zedlacer Paradies

På turen kunne man se over til dalens modsatte side og finde Arnitzalm, Ganitzle og Zunigalm, som var besøgt året før på, hvad der skulle have være en hviletur, men som blev nok så anstrengende fordi vi havde overset højdekurverne på kortet.

På turen til Wodenalm havde vi det fineste sommervejr.

Tagrende

Her ses i øvrigt hvorledes tagrender ser ud nogle steder i Østrig.

søndag den 21. marts 2010

Tilbage i Virgental

Efter at have været i Russbach en lille uge, gik turen en lørdag til Virgental via Mittersill og gennem Felbertauerntunnellen. Det regnede i begyndelsen, men da vi var i nærheden af Zell am See ringede vore rejsefæller og spurgte hvor vi var. De havde gjort ophold lige efter Pass Thurn og nød udsigten.
Omkring middagstid nåede vi til Matrei in Osttirol, og efter at være kørt gennem byen, til venstre over broen efter torvet og til højre ved bageren fandt vi hurtigt deres bil - og lidt efter dem. Hvor herligt atter at ses i Virgental. Efter indlogering og lidt frokost måtte vi en tur langs Iselfloden og nyde synet af den meget smukke dal endnu engang. Vi føler os afgjort hjemme dér, og det er fint.
Hvad er det man kan i dalen?
I al sin fundamentale enkelhed kan man gå op og ned ad nogle bjerge. Dernæst spise og sove - og gøre det forfra. Sådan da.
Virgental
Det fantastiske ved det er at man mærker kroppen og de anstrengelser man udsætter den for, og at hvert skridt fører højere op. Det er en måde at opleve noget meget grundlæggende menneskeligt på, herunder friheden ved at kunne gøre det og friheden til at kunne nyde synet, stilheden og roen - samt tilfredsheden med atter at have udsat sig for strabadserne - efter at være nået op. Det er sandelig ikke det værste at udsætte sig for!
Der er også en fornemmelse af at slippe for hverdagens jammer og hektivitet og være i en situation, hvor mere oprinde måder at leve på end de hjemlige gør sig gældende. Det forekommer også værd at erfare med mellemrum.

Der følger nogle enkelte indlæg som beretter om årets ture, og det er tanken til sidst at lave en lille video af flere billeder end der vises i de enkelte indlæg. Er du interesseret finder du mere om Virgental i etiketterne.

lørdag den 13. marts 2010

Alpeblomster

De tre følgende fotos er taget omkring Edtalm, Russbach. Kan nogen sige om den første blomst er en pragtnellike eller hvad den hedder? Den sidste er en gøgeurt.

Pracht Nelke?

IMG_2639

Gøgeurt

Tur til Edtalm

Første del af sommerferien 2009 i Østrig, dvs. i Russbach am PassGschütt, nærmede sig sin afslutning.
Det havde været noget regnfuldt, trods alt, og har givet lagt en dæmper på vandreudfoldelserne opad. Når man er kommet lidt på afstand af ferien, glemmes at det var lidt halvdårligt vejr, i alle tilfælde er det sådan for os. Måske har andre det på anden vis.
I Russbach er der en svævebane, Russbacher Hornbahn, der kører op til Hornspitz.
På turen op - vi var der da dagens ture begyndte - fulgtes vi med en ældre herre. Han kom fra Salzburg, tog svævebanen og gik derfra til Edtalm, hvor han spillede harmonika.
Den gamle spillemand

Han var ikke helt ung, men vel omkring 80 år. Det var ikke nødvendigt for ham at tage det mellem svævebanen og almen kørende bummeltog, han gik bare,

Modgang
ligesom turisten der mødte nogle køer.

Det samme gjorde vi, og tanken var at gå forbi Edtalm

Edtalm
og nedad den vej, men det viste sig at være så vådt grundet regn at vi valgte at vende om. Efter en pause på almen gik vi modsat og det viste sig at være en lang og ensom tur ned gennem meget skov.
På almen sad en dansk familie i flere generationer. Jeg tror man troede ferien var gået til sol og sommer, sådan så påklædningen ud, men der fornemmedes en vis fornærmethed over at det hele ikke artede sig som forventet. Solen skinnede dog på det tidspunkt. Kendsgerningen er den at man aldrig kan vide hvordan vejret er i Østrig, og slet ikke i bjergene.
Familien var med bummeltoget,

Hornspitz

og da det var på tide at bryde op, kunne det høres, at de vist var lidt for sent på den i forhold til køreplanen, men det mentes nok, at det kunne lade sig gøre at få toget til vente på de sidste, idet man havde erfaring for at det havde kunnet lade sig gøre et andet sted.
Det kunne det bare ikke - da vi gik forbi var toget kørt og familien sad og ventede til det kom tilbage. Jeg er ikke sikker på de har haft en god sommerferie i Østrig. Man må yde et bidrag selv.
Næste dag skulle vi videre mod Østtyrol. Nøj, hvor det regnede.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails