onsdag den 27. august 2008

Appartmenthaus Wernegger i St. Johann in Tirol

Det er fint at bo i en ferielejlighed, når muligheden byder sig. Og det gør den i Tirol.

I årevis har det været muligt at bo i Appartmenthaus Wernegger, hvis lejligheder kan fås gennem FDM-Travel.

De er ganske billige - om sommeren i det mindste - og vi valgte en et-værelses lejlighed med køkken, badeværelse og entre.

Nu om stunder købes et sådant lejemål på nettet, og meget hurtigt kommer de nødvendige papirer. Særligt glæder jeg mig over at de tidligere mangfoldige gebyrer man skulle betale hos FDM nu er væk. Prisen er prisen.

Man kan selv medbringe sengelinned m.v., hvilket vi gjorde, men glemte i farten at hovedpuder og dyner har andre størrelser i Østrig end hjemme. Måske er det en opgave for FDM at minde om dette? Det klaredes ved at leje det fornødne på stedet. Det ville i øvrigt være en god idé at udskifte de tunge og noget ubehagelige gammeldags vattæpper.

Det skulle vise sig at være en meget anvendelig, ikke så moderne lejlighed, der virkede ganske rummelig. Vi fandt os straks tilpas, også på altanen, hvorfra udsigten kunne tages i øjesyn. Til højre mod Wilder Kaiser, jvf. billedet. Modsat var der et fint kig til Kitzbüheler Horn.

Vi boede på 1. sal. Særligt morsomt var det nu ikke da underboen fandt på at grille første aften kl. godt 21, men heldigvis rejste de dagen efter. Men blev afløst af et par der enten så TV meget længe eller ikke kunne sove uden "støj" i baggrunden.

Der var ikke så få danskere der havde fundet vej til Appartmenthaus Wernegger, og der var mange danske biler i St. Johann i det hele taget.

Og St. Johann in Tirol og omegn er ganske klart et bekendtskab værd.
Posted by Picasa

lørdag den 23. august 2008

Fra Hof til St. Johann in Tirol

På den videre færd til Østrig i sommeren 2008 skulle vi fra Hof, hvor vi overnattede, til St. Johann in Tirol.

Efter et fint og ikke-overdrevet morgenmåltid, skulle vi blot fortsætte ad den vej vi var kommet fra til Hof, og det varede da heller ikke længe før vi var på Autobahn 93. Det var et godt valg, idet trafikken var yderst moderat en sådan lørdag i slutningen af juni. Denne motorvej er ret ny, men generelt set er den sikkert ikke så trafikeret som Autobahn 9 fra Berlin til München. Den kunne vi tidligt nok komme til at køre på.

Da vi nåede den var der stærk trafik, og det varede ikke længe før den første kø - Stau - viste sig. Sådan blev det ved på motorvejen rundt om München, og også mod Salzburg. Man har ganske vist taget nødsporet i anvendelses, men det hjælper ikke så meget endda.

Den sidste kø var ved en mægtig bakke - først ned, så op, og det lader sig ikke gøre at køre der uden trafikal komprimering - ganske som ved Fløng mod Roskilde i myldretiden.

Herefter varer det ikke længe før man møder Inntal-autobahn - det er også nr. 93, som vi kom fra tidligere.

Der er ikke langt til Østrig, og bjergene kommer til syne, så man er ganske klar over det ikke længere er flade Danmark man befinder sig i.

I Østrig skal man betale for at køre på mortorvejene - man skal have den såkaldte Vignette. Tidligere har det været sådan, at den ikke skulle benyttes, hvis man kørte af motorvejen ved Kufstein Süd, men i år tænkte jeg, at jeg ville se på internettet om det stadig var sådan. Jeg fandt diskussioner, der syntes at indebære at Vignetten var et krav hele vejen - men det kunne man undgå ved at køre gennem Kiefersfelden lige før grænsen til Østrig. Det tænkte vi at vi ville, men det skulle vise sig at skiltet stadig stod der: der er gebyrpligt efter Kufstein Süd. Derfor kørte vi ikke af motorvejen før vi nåede dertil - og det tyder på, at problemet kan knytte sig til, hvad der kan ske, hvis man kommer fra Østrig og kører på ved Kufstein Süd. Da vi siden kørte hjem tog vi en lille tur gennem Kiefersfelden.

Ferielejligheden vi skulle til havde vi købt via FDM. Det bemærkes, at FDM synes man skal fortsætte ad motorvejen til Wörgl og køre derfra til St. Johann - måske vil de gerne sælge Vignetter!

Der er ingen grund til at fortsætte - det er en fin lille første bjergvej man kører på ved at køre af ved Kufstein Sud og følge skiltet mod St. Johann og Felbertauern - så går det helt af sig selv, og man finder ud af at man er kommet til et land med bjerge.

Når man kommer til at køre på vejen mellem Wörgl og St. Johann in Tirol, er man i Østrig. Det går ikke hurtigt, man passerer skisportsbyer, og har Wilder Kejser på venstre side. Hvor herligt at være netop her en gang til.

Efter godt 430 km. var vi fremme i St. Johann, og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi - godt skjult af vejarbejde og hække - den vej Appartmenthaus Wernegger lå på.

Og vi var fremme efter i alt 1243 km. ved at køre østover via Rødby-Puttgarten.

fredag den 15. august 2008

Fra Gadebusch til Hof - på vej mod Østrig

Efter en god nats søvn og et glimrende morgenmåltid på Hotel Christinenhof, fortsattes turen mod Østrig - i lidt regn.

Det varede ikke længe før vi befandt os på Autobahn 24 mellem Hamburg og Berlin. Stor var overraskelsen over den meget beskedne trafik denne fredag formiddag. Forventningen havde været en lind strøm af lastbiler, men der var næsten ingen. Det var nærmest som at køre på en fransk motorvej.

Trafikken var beskeden på Autobahn 10 om Berlin og tilsvarende på Autobahn 9 mod München. Kun omkring Leipzig var der en del trafik.

Ved afkørsel 33 mod Plauen skiftedes til Autobahn 72, og ved afkørsel 2 til Hof, tæt ved Tjekkiet.

Quality Hotel Hof var let at finde - det lå på vejen mod byen. Overnatningen var bestilt i forvejen.

Det var med andre ord let nok at køre dagens tur på ca. 500 km.

Vi kiggede lidt på Hof. Selv om hotellet mener man skal køre til centrum, var der ikke langt at gå.

Vi spiste en fortrinlig pizza på Restaurante - Pizzeria Roma - det blev 15€ inkl. drikkevarer. Denne restaurant kan på det varmeste anbefales skulle vejen falde forbi.

onsdag den 13. august 2008

Til Østrig via Gadebusch

Den sidste torsdag i juni var alt pakket og klart til at drage afsted mod Østrig. Vi holder af det mere adstadige tempo.

Ved 10-tiden kørte vi, og mente nok at de 300 km. vi havde foran os til Gadebusch var overkommelige. Ad motorvejen mod Rødby blev vi overhalet af utallige bilister, især svenskere, der bare skulle passere Danmark som danskere bare skal igennem Tyskland.

Konsekvensen var at vi måtte vente til færge nr. 2 - men PYT.

Det mest interessante ved sejlturen var fornemmelsen af at ligge stille og se Border Shop i Puttgarten sejle mod Danmark. Mere mærkeligt var det at se gadelygterne bevæge sig mod syd, idet det viste sig at færgen måtte bakke lidt og lægge til i et andet færgeleje. Færgen er så stor at man ikke kan mærke dens bevægelser - derfor disse perceptuelle illusioner, som de vel kan kaldes.

BuderusVed Lübeck skulle vi mod Rostock ad Autobahn 20. På et tidspunkt blev vi overhalet af en bil fra firmaet Buderus.

Associationen var naturligvis, at bude og rus ikke var den heldigste kombination. Jeg kendte ikke Buderus - men i St. Johann skulle det vise sig at man i alle tilfælde laver afløbsriste til gader og stræder, således som billedet viser. Således blev dette problem løst.

I Gadebusch boede vi en nat på Hotel Christinenhof. At vi valgte dette som overnatningshotel skyldtes, at vi boede der 3 nætter i april (30€ pr. person pr. nat med halvpension), og inden vi tog hjem havde vi besluttet at køre østover til Østrig og overnatte to gange.

Nogle kan ikke holde ud at skulle overnatte på vej på ferie. De må jo synes det er bedst at komme trætte frem og bruge tid på restituering.

Vi ved godt hvad vi skal bruge overnatningen til. At finde ud af vi er taget af sted, at se os om hvor vi er, spise et eller andet, sove en god nats søvn og være parat til næste dags tur. Vi spiste et ordinært måltid på Goldener Löwe, men det var nu interessant at få vandmelon og jordbær som tilbehør tilsvinekød.

Den gik til Hof.
Posted by Picasa

Ferie i Østrig sommeren 2008

Årets sommerferie gik til Østrig - nærmere betegnet St. Johann in Tirol og Virgen i Osttirol.

Ferien varede godt og vel et par uger - når man har min alder er det ikke sagen at køre til og fra Østrig uden overnatning. Den begyndte i slutningen af juni og vi var hjemme igen 13. juli.

At valget faldt på St. Johann in Tirol hænger sammen med, at jeg har en høne at plukke med Kitzbüheler Horn.

For ca. 20 år siden var vi i St. Johann, og det var tanken at gå de sidste 300 højdemeter op til toppen af bjerget fra svævebanen - men det lykkedes ikke, idet jeg fandt det så ubehageligt, at opstigningen blev valgt fra. Nu skulle det være.

Om det lykkedes dennegang vil fremgår af en af de kommende poster, hvor jeg skriver om feriens forløb, oplevelser og erfaringer.

Har du lyst til at lade dig inspirere til vandreferie og de udfordringer, der er knyttet hertil, skal du være mere end velkommen til at følge med på denne blog i den kommende tid.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails